Indførelse af en lejebund baseret på ejendomsværdi for alle lejeboliger i Danmark
Bolig & ByggeriBemærkninger & begrundelse
Et lejemarked uden bund I Danmark fastsættes huslejen efter vidt forskellige regler afhængigt af boligens ejerform og alder. Almene boliger følger balancelejeprincippet, hvor huslejen kun skal dække driftsudgifter. Ældre private udlejningsboliger er omfattet af omkostningsbestemt husleje. Nyere private udlejningsboliger har fri lejefastsættelse. Resultatet er et lejemarked med enorme prisforskelle, der ikke afspejler boligernes reelle værdi – men derimod hvilken lovgivning den enkelte bolig tilfældigvis er underlagt. En almen bolig med en ejendomsværdi på over 100.000 kr. pr. m² kan have en husleje på blot 400 kr. pr. m² årligt – under 0,4 procent af ejendomsværdien – udelukkende fordi bygningens lån er betalt af. En ældre privat udlejningsbolig i samme gade kan have en tilsvarende lav husleje efter reglerne om omkostningsbestemt leje. Samtidig kan en nyere privat udlejningsbolig i samme ejendom koste over 2.000 kr. pr. m² årligt. Denne spredning har intet med boligernes værdi at gøre. Den er et produkt af et lappet regelsæt, der over årtier har skabt en voksende kløft mellem hvad boliger er værd, og hvad der betales for at bo i dem. Hvad dette forslag vil ændre Forslaget indfører en lejebund: en minimumshusleje i kr. pr. m², beregnet ud fra den offentlige ejendomsvurdering pr. m². Lejebunden gælder for alle lejeboliger i Danmark – almene, private og andelsbaserede – uanset alder, ejerform eller hidtidig regulering. Det betyder, at ingen lejebolig kan udlejes til en husleje, der er uforholdsmæssigt lav i forhold til boligens faktiske ejendomsværdi. En bolig med høj ejendomsværdi pr. m² får en højere lejebund end en bolig med lav ejendomsværdi. Det er ejendomsværdien alene, der bestemmer. For lejere, der i dag betaler en husleje under lejebunden, sker tilpasningen gradvist over en indfasningsperiode med lige store årlige stigninger. Det giver alle berørte lejere tid til at tilpasse sig økonomisk eller finde en anden bolig. Formålet er ikke at gøre alle boliger dyre. Formålet er at hæve bunden, så der er en fair sammenhæng mellem hvad en bolig er værd, og hvad der som minimum betales for at bo i den. Boliger med lav ejendomsværdi vil have en lav lejebund. Boliger med høj ejendomsværdi vil have en højere lejebund. Markedet får en logisk bund i stedet for det nuværende system, hvor huslejen kan være helt afkoblet fra virkeligheden. Hvorfor det er nødvendigt Huslejen afspejler ikke boligens værdi. Den gennemsnitlige husleje for almene familieboliger på landsplan er 927 kr. pr. m² årligt**, men de ældste boliger kan ligge helt nede på 400 kr. pr. m². Tilsvarende kan ældre private udlejningsboliger med omkostningsbestemt husleje ligge langt under, hvad boligens ejendomsværdi berettiger. Der er i dag ingen nedre grænse, der sikrer en rimelig sammenhæng. Uligheden rammer dem, der ikke er indenfor. Lejere i boliger med historisk lave huslejer har intet økonomisk incitament til at flytte, selv når boligbehovet har ændret sig. Det reducerer mobiliteten på lejemarkedet og forlænger ventelisterne for alle andre – både til almene boliger og til billige private lejeboliger. Ubalancen presser priserne op for alle. Når udbuddet af tilgængelige lejeboliger kunstigt holdes nede, stiger huslejen på de boliger, der faktisk er ledige. En lejebund vil øge mobiliteten og lette presset på det samlede lejemarked – hvilket kan bidrage til, at huslejerne i den dyreste del af markedet falder til et mere rimeligt niveau. Provenuet styrker boligmarkedet. For almene boliger øremærkes de øgede huslejeindtægter til nybyggeri og vedligeholdelse, hvilket direkte bidrager til at løse boligmanglen. Permanent kobling til ejendomsværdi Når indfasningsperioden er gennemført, reguleres lejebunden løbende i takt med den offentlige ejendomsvurdering pr. m². Huslejen følger ejendomsværdien – både op og ned. Hvis ejendomsværdien falder, falder lejebunden tilsvarende. Det sikrer, at den skævhed vi ser i dag, aldrig opstår igen. Den aktuelle kontekst Boligkrisen er på den politiske dagsorden som aldrig før. Der bygges flere almene boliger, der diskuteres huslejeloft i privat udlejning, og boligpriserne stiger fortsat. Men ingen af de nuværende tiltag adresserer det grundlæggende problem: at der ingen bund er under huslejen, der sikrer en sammenhæng med boligens faktiske værdi. En lejebund er det manglende fundament. Ikke et loft, der presser huslejer ned – men en bund, der løfter de laveste huslejer op til et rimeligt niveau og skaber et mere fair og balanceret lejemarked for alle. **https://lbf.dk/viden/statistikker/huslejestatistik/huslejestatistik-2024
Log ind for at støtte eller følge dette forslag.
1 kommentar
Log ind for at deltage i diskussionen.